Børnefamilier

Ulsted er en lille by – men her er alt, hvad du som børnefamilie behøver.

Som børnefamilie har man ofte en travl hverdag, hvor det er rart at have det meste inden for en overskuelig rækkevidde - og det har vi i Ulsted. Foruden de mange fritidsaktiviteter som byen tilbyder, er der for de yngste en velfungerende mødregruppe, flere dagplejere samt en dejlig børnehave med et stort udeareal.  Har du større børn kan du sende dem sikkert afsted til skole, DUS og ungdomsklub, der alle holder til midt i byen, hvor man kan komme sikkert til, uden at skulle ud på meget trafikerede veje. Det skaber tryghed for både voksne og børn.

Ulsted har også skov, strand og havn inden for overskuelig rækkevidde, hvilket gør, at der altid er mulighed for at få et tiltrængt break i hverdagen, i naturskønne omgivelser - noget de fleste børnefamilier har brug for og sætter pris på.

I byen finder du Dagli' Brugsen, Grill og Pizzaria, Lægehus, Autoværksted, Sparkassen Vendsyssel og meget mere.

Ulsteds placering, med kun 25 km. til Aalborg og ligeledes kort afstand til andre større byer, gør at du aldrig er langt fra bylivet. Så uanset om du arbejder nord- eller sydpå, er der fra Ulsted en overskuelig køretid. Boligpriserne i Ulsted er tilmed så lave, at mange familier får råd til at have en ekstra bil, hvilket også kan give en stor fleksibilitet i hverdagen.

Hvis du foretrækker offentlig transport er dette også en mulighed - med mere end 25 daglige busafgange.

Du kan her få overblik over de mange tilbud samt få mere viden om trygheden, fællesskabet og værdierne, som vores lille by rummer.

Vi er sikre på, at du finder et tilbud, som passer til netop dig og din familie.

FÆLLESSKAB, TRYGHED OG LAVE BOLIGPRISER

Ulsted er en lille by med store værdier – her arbejder vi sammen om at gøre Ulsted til et trygt og dejligt sted at være, bo og leve.

I Ulsted er der plads til at være sig selv og nyde livet i familievenlige og naturskønne omgivelser, tæt på både skov og strand, og uden at være alt for langt væk fra by- og arbejdslivet i Aalborg. Boligpriserne i Ulsted er lave – så måske får I råd til en ekstra bil, så I nemt kan komme frem og tilbage. Fik vi nævnt, at der er mere end 25 daglige bus-afgange til/fra Ulsted?

Overvejer du at blive en del af fællesskabet, kan du på linket til højre se aktuelle boligannoncer i byen.

Vi håber, at du er klar til at blive en del af fællesskabet – vi står klar til at byde dig hjertelig velkommen.

Til salg i Ulsted

Billede af Præstevænget 7, Ulsted, 9370 Hals

Præstevænget 7, Ulsted, 9370 Hals

Boligareal:86m²
Værelser:2
Pris:620.000 kr.