Ulsted Landsbyordning

Ulsted Landsbyordning bygger på målsætningen om, at alle børn trives og udvikler sig til hele mennesker, der er klar til at møde de udfordringer, livet byder på. Her er skole, DUS og børnehave samlet i én tryg og overskuelig enhed, hvor der er fokus på fællesskab, nærvær og sammenhæng i børnenes hverdag.

Skolen har i dette skoleår 120 elever fordelt fra 0. til 6. klasse. Den tætte sammenhæng mellem børnehave, DUS og skole skaber en naturlig overgang mellem tilbuddene og sikrer genkendelighed og tryghed for både børn og forældre.

Fra 7. klasse kan eleverne frit vælge mellem skolerne i Hals (11 km), Gandrup (7 km) eller Vester Hassing (9 km), og der er gode busforbindelser fra Ulsted til alle tre skoler.

Skal man videre på gymnasiet, ligger Dronninglund Gymnasium kun 10 km nord for Ulsted.

Ulsted Landsbyordning er kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem personale, forældre og lokalsamfund – alt sammen med det formål at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring og udvikling.

Du finder yderligere information og praktiske oplysninger om alt fra skemaer til skolebestyrelse på ulstedskole.skoleintra.dk.