Erhverv
I Ulsted finder du det meste, du har behov for i en travl hverdag. Vores lokale Dagli' Brugsen har altid friske råvare og bagerbrød - og går der en elpære har vi også en lokal el-forretning.
Hos Ulsted Autohandel kan du både erhverve dig en ny bil og få udført service, syn og reperation.
I byen finder du også Sparkassen Vendsyssel, der huser i helt nyopførte, lyse store lokaler. Du kan læse mere om banken og dens fond, der støtter op om byens udvikling gennem økonomiske midler til forskellige by-projekter og tiltag, i menuen til venstre.
Foruden service-erhverv som bl.a. Ulsted Haveservice og Ulsted Vinduer & Døre, finder du også et velfungerende lokalt lægehus samt dyrelæge i byen.
Hvis du ikke orker at lave aftensmad er der ikke langt til Casa Gusto Pizzaria & Grill, der holder til midt i byen.
Får du brug for at foretage specielle indkøb i andre special- og detailbutikker er der ikke langt til større byer - Ulsted ligger nemlig perfekt placeret lige i hjertet mellem byerne Dronninglund, Hjallerup, Hals, Hou, Gandrup, Vester Hassing og med kun 25 min. kørsel til "nordjyllands hovedstad" Aalborg.